Ledig stilling

Ansvarsbevidst serviceelektriker søges

Er du en ansvarsbevidst elektriker, der brænder for at yde en god service og en troværdig rådgivning, så er det måske dig, vi søger!

Om os

Hos EL-COMP er ”frihed under eget ansvar” mere end bare et ordsprog! Vi har tillid til vores medarbejdere og kolleger, og har du evnerne og lysten, kan du få ansvaret for egne kunder og projekter. Vi gør en stor dyd ud af at involvere medarbejderne i virksomheden, og det er derfor også vigtigt for os, at du er klar til at tage ansvar og har lyst til at involvere dig i virksomhedens daglige drift og videre udvikling. Vi tror på, at vi skaber det bedste arbejdsmiljø sammen, og vi håber, at du vil være med til at gøre EL-COMP til en endnu bedre arbejdsplads, end vi allerede er i dag!

Introduktion til stillingen

Vi søger en serviceelektriker gerne med interesse for industri, og brænder du for et specifikt nicheområde og vi har kundegrundlaget herfor, så giver vi dig også gerne plads til at specialisere dig videre inden for dette område! Din hverdag vil hovedsageligt bestå af service- og måske industriopgaver, herunder:

  • Renoveringsopgaver
  • Fejlfinding hos private og erhverv
  • Data og alarm
  • Og meget, meget mere!

Hvis du har lysten og evnerne, kan du ligeledes få ansvaret for mindre projekter, hvor du selv står for at planlægge projektforløbet fra start til slut, indkøbe materialer og den løbende kundepleje. Vi ser derfor gerne, at du kan dit håndværk; er i stand til at arbejde selvstændig og ikke mindst brænder for den gode kundeservice.

Vi forventer at du:

  • Har kørekort B
  • Er uddannet elektriker
  • Brænder for dit arbejde
  • Yder en god kundeservice
  • Er kvalitetsbevidst
  • Mødestabil

Til gengæld tilbyder vi:

  • Lokalaftale om flex
  • Mulighed for uddannelse og personlig udvikling
  • Værktøj og arbejdstøj
  • Kaffebar
  • Firmabil
  • Gode kollegaer
  • Faglig sparring
  • Sociale arrangementer
  • God løn

Vi er en social arbejdsplads med firmaarrangementer og ”pølsemøder” forår/sommer. Derudover bestræber vi os på regelmæssige ”køkkenmøder”. Hvis det ikke er helt nok til at få dig overbevist om, at vi er den rette arbejdsplads for dig, så kan det være, at morgenmad hver fredag kan! Ellers skal du hvert fald være velkommen til at ringe til indehaver, Henrik Larsen på tlf.: 40 27 28 51 og høre, hvad det er, der gør EL-COMP til et godt sted at arbejde.

Praktiske informationer

EL-COMP er placeret på Vingevej 5, 4760 Vordingborg, mens dine opgaver vil ligge i hele Vordingborg og Næstvedområdet – du får selvfølgelig stillet firmabil til rådighed, så du nemt kan komme frem og tilbage til projekterne.

Den daglige mødetid er som udgangspunkt man-tor 7:15 – 15:30 og fre 7:15 – 13:15, men vi er fleksible omkring arbejdstider, da vi ved, at man i perioder kan have behov for lidt ekstra fleksibilitet i sin hverdag.

Send din ansøgning

Så drømmer du om et job med stort ansvar og muligheden for at nørde inden for de områder du brænder allermest for, så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV til Henrik Larsen på mail: hl@el-comp.dk

Ansøgningsfristen er mandag d. 1/8 med forventet opstart hurtigst muligt.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, skal du være velkommen til at kontakte Henrik Larsen på tlf.: 40 27 28 51.

Vi ser frem til at høre fra dig!

”El-COMP er en del af TS-gruppen, som er Danmarks største landsdækkende kæde af el-installatører. TS-gruppen ejes af dens medlemmer, som udgøres af 41 elektriker- og el-installationsvirksomheder med mere end 1050 medarbejdere fordelt på 61 lokalt forankrede TS-centre spredt over hele landet.”

Kontakt os

Godkend vores privatlivs- og cookiepolitik

1 + 6 =

Find os

Vingevej 5

4760 Vordingborg
Installatoer@el-comp.dk
Tlf.: 55 37 28 51

 

Åbningstider:

Mandag 07:00 - 16:00
Tirsdag 07:00 - 16:00
Onsdag 07:00 - 16:00
Torsdag 07:00 - 16:00
Fredag 07:00 - 13:00

 

Døgnvagt:

Tlf.: 40 27 28 51

 

Fakturaoplysninger:

Alle fakturaer modtages gerne på mail:
faktura@el-comp.dk